Københavns Kommune har modtaget Brolæggerprisen 2015

Københavns Kommune modtog den 11. november officielt Brolæggerprisen 2015 som anerkendelse for en række arbejder, hvor kommunen i særlig grad har udvist idérigdom og respekt for brolæggerfagets tradition og arbejdsmetode.

Fornyelsen af den 18.000 kvadratmeter store plads ved Nørreport Station er et af de projekter, som dommerkomiteen har lagt til grund for uddelingen af årets Brolæggerpris. Desuden er Københavns Kommune blevet præmieret for projektet med fornyelse af Købmagergade og dens tilstødende pladser og ikke langt derfra den 9.000 kvadratmeter store Israels Plads, der nu er Københavns største.

En gennemgribende renovering af Istedgade med nye cykelstier og fortove samt nyt bustracé i midten af vejen fra Haraldsgade til Øster Søgade har også del i hæderen. - De har været kloge i Københavns Kommune. De har benyttet sig af de sidste års krise med lave anlægspriser til at investere i anlægsarbejde og samtidigt holdt fast i både kvalitet, nytænkning og traditioner, når det drejer sig om brolægning, sagde oldermanden i Brolæggerlauget, Claus Johnsen, ved prisoverrækkelsen.

Penge til efteruddannelse Teknik- og miljøborgmesteren, Morten Kabell, modtog prisen på vegne af Københavns Kommune, og han lagde ikke skjul på, at hovedstadskommunen er glad for at modtage prisen. - Det er en ære og en anerkendelse at modtage Brolæggerprisen for arbejdet med vores byrum, hvor vi bestræber os på at skabe mere byliv og husker på, at det handler om kvalitet. Jeg er ikke mindst stolt af, at det nu er anden gang, at København modtager prisen, sagde Morten Kabell. Selve prisen består af en messingplade samt en check på 25.000 kr., der blandt andet kan anvendes til videreuddannelse af medarbejdere.

Morten Kabell annoncerede ved prisoverrækkelsen, at beløbet vil gå til de af kommunens medarbejdere, der ønsker kurser vedrørende kvalitetskrav og holdbare belægninger, som arrangeres i 2016 af Brolæggerlauget under Dansk Byggeri.

juni 29, 2016

Vi støtter i kampen mod…

Vi er i år, gået med ind i kampen mod kræft. Vi deltog og sponsorede ved stafet for livet 2016, i Vordingborg. Livsløberne gik i alt 4500 runder á 500 meter, på 24 timer. Vi som… Læs mere
mar 22, 2016

Ny Sag - Kbh Kommune

Ny sag. Læs mere
dec 07, 2015

Ny vundet sag. Ørestad Syd.

Anlægning af ny kloak, belægning og træer.Entreprisesum 2 Millioner. Læs mere
nov 26, 2015

Københavns Kommune har…

Københavns Kommune modtog den 11. november officielt Brolæggerprisen 2015 som anerkendelse for en række arbejder, hvor kommunen i særlig grad har… Læs mere
nov 23, 2015

Glatte brosten?

Brosten er lavet af granit og kan leveres i de fleste farver, men den typiske farve er grå. En af fordelene ved brosten er, at det er et ganske… Læs mere
nov 23, 2015

Vintertilbud i december

​Brosten kan give en smuk og solid belægning, som vi alle kender det fra de gamle gader i storbyerne. Gamle sten kan samtidig have en lidt slidt og… Læs mere